MENU
Aula_close Layer 1
Skovvangskolen og logo

Information om nødpasning

Kære forældre.

Vi har fået følgende information fra forvaltningen:

Favrskov Kommunes skoler, SFO, fritidsklubber, ungdomsskole og ungdomsklub holder lukket fra på mandag den 16. marts 2020 og to uger frem.

 Alle forældre opfordres til at holde deres børn hjemme.

I perioden etableres der nødpasning for børn af forældre, der varetager jobs i kritiske funktioner på:

  • sundhedsområdet
  • i ældreplejen
  • området for socialt udsatte
  • særligt kritiske områder inden for det private

For mere information om evt. nødpasning i skolen for elever i 0.-3. klasse og specialklasseelever på alle årgange klik her: http://urlen.dk/favrcorona

(Skovvangskolen: Vi vil bede jer i "bemærkninger" notere jeres telefonnummer samt tidsrum for jeres forventede behov for nødpasning, tak)

Alle skolebusser er aflyst, så du skal selv hente og bringe dit barn ved nødpasning.

Specialklasseelever med taxabevilling vil så vidt muligt kunne tilbydes taxakørsel.

Vær opmærksom på at vi beder om en foreløbig tilkendegivelse på behov for nødpasning inden fredag den 13. marts 2020, kl. 13.

Aula kan desværre være ustabil. Følg information fra skolen via ovenstående link, der fungerer som en midlertidig virtuel opslagstavle.

 Med venlig hilsen Børn og Kultur.