MENU
Aula_close Layer 1
Skovvangskolen og logo

Kære forældre til elever på Skovvangskolen

Kære forældre til elever på Skovvangskolen.

 

Sikke en situation vi er havnet i i Danmark. Det er aldrig prøvet før.

Vores indtryk er fortsat at, elever, forældre og personale tager situationen seriøst og uden at skabe unødig frygt – stor tak for det!

 

Status:

Der er fortsat ingen elever eller medarbejdere der er testet positive med Corona. Vi har 3 elever og en medarbejder i karantæne. Vi har fra morgenstunden haft ca. 35 fremmødte elever i dag torsdag d. 11/3. En del af dem er allerede kommet hjem i løbet af dagen så vi er nede på ca. 15 elever.

Tusinde tak for, at så mange har haft mulighed for at følge anbefalingerne!

Vi taler i dag med de fremmødte eleverne om bekymringer og tanker. Vi støtter fortsat med god håndhygiejne.

 

Hvad er vi i gang med:

  • Vi er endvidere i færd med at tage de første skridt ift planlægning af fjernundervisning i de næste par uger.
    • Der laves nok nogle digitale løsninger, links mm til undervisningsmateriale, lærerne vil i det omfang, det giver mening lægge opgaver i Drev, Meebook eller AULA – faktisk meget som mange klasser allerede gør.
    • Personalet vil som udgangspunkt – og hvis andet ikke klassevis aftales – være direkte tilgængelige via AULA (skriv i beskeder) fra 09.30-10.00. Her kan elever få hjælp og sparring til opgaver. Personalet er selvfølgelig på mail i arbejdstiden, men i dette tidsrum kan eleven for hurtig hjælp.
    • Afdelingerne melder mere specifikt ud vedr. undervisning i løbet af i morgen
  • Vi er ved at finde ud af, hvad vi gør i tilfælde af, at skolens skal lave nødpasning. Vi ved endnu ikke, hvem der er i målgruppen for nødpasning udover, at målgruppen er blandt elever, der er mellem 0-9 år. Nærmere kriterier er ved at blive udfærdiget.
  • Vi etablere en vagttelefon for akutte informationer der skal håndteres med det samme.
    • 40 14 34 61, åbent fra 08.00-16.00

 

Anden information:

Man må gerne i dag og i morgen hente bøger i sin klasse i skolens åbningstid 8-15.15 (på skabene i indskoling). Man kan også få låst egen elev-Chromebook ud i samme tidsrum.

Vi vil fortsat gerne informeres, såfremt familier og medarbejdere sættes i karantæne eller testes positive med Corona. Ganske enkelt for at få et overblik. Send AULA mail til Morten Tipsmark, alternativt på moti@favrskoler.dk

Alle møder er naturligvis aflyst i de kommende uger. Når skolen åbner informerer vi om omplacering af disse.

Vi vil lægge yderligere information op i takt med, at vi ved mere.

Ovenstående information er med det forhold, at der kan komme kontraordre fra myndigheder eller forvaltning.

 

De bedste tanker til alle forældre og elever fra personalet på Skovvangskolen.