Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat skolebestyrelse 2025-11

Bestyrelsesmøde onsdag den 19. november 2025
Næste møde torsdag den 11. december 2025.
O: OrienteringD: DrøftelseB: BeslutningT: Tilsyn

 Medlemmer: Morten Søding Sørensen, Louisa Goul Tøttrup, Siri Vad Avlund, Anette Stampe Schjødte, Christine Tram Widmer og Lene Harving Lindrup Hindkjær. Emil Rylev Nielsen. Mette Højgaard Madsen, Charlotte Knop Jensen. Jesper Hother og Louise Haarup Bendixen.
Gæster under punkt 97: Thorbjørn Hellegaard Andersen og Rikke Høgholm Pedersen (pædagogiske afdelingsledere)
Afbud: Nina Sørensen Kloster, Osamah Al Zoubi, 

Dagsorden:
Punkt 95) B: Godkendelse af referat fra sidst
Referatet er godkendt   

Punkt 96) O: Orientering
Bestyrelsesformand: Morten har skrevet et debatindlæg, som var lige ved at komme i P4. BSU har lyttet, så det bliver spændende at se, hvad næste skridt bliver med det nye BSU. Det gav en god debat på de sociale medier. 
Elever:  
Medarbejderrepræsentanter:
Skoleledelsen: Førskole – indskrivningsmøde. 30 drenge og 18 piger i distriktet. Heraf 6 til segregering og muligvis børn udefra. 

Punkt 97) T: Thorbjørn og Rikke fortæller om SFO’s udvikling
Bestyrelsen er begejstrede for at høre inklusionen folde sig ud begge veje, så det er til gavn for både børn i det almene og specialtilbuddet. Stærk opbakning og ros til medarbejdere og ledelse for endelig at tage skridtene i den retning. 

Punkt 98) O: Kommunalt budget er vedtaget - kort resume iht. vores høringssvar 
Budget forslag og aftaler stemmer i store træk overens. Dog er det værd at bemærke, at byrådet anerkender et øget behov for ressourcer i budget 2027-2030 i forhold til udvikling af fremtidens folkeskole.

Punkt 99) T&D: Tilbageløb på skoleudviklingssamtalen
Morten og Siri deltog i skoleudviklingssamtalen med skolens ledelse og skolechef, hvor dagsorden var ”Skolehjemsamarbejdet rundt om Elevfravær – elevnærvær og trivsel”.
Hvad bliver bestyrelsen optaget af? Pointer fra samtale og bestyrelse samles i notat til udviklingssamtalen
Notatet lægges på skolens hjemmeside og sendes til forvaltningen.
Bestyrelsen ønsker fremadrettet at føre tilsyn med elevfravær/elevnærværet, og ser muligheder for, at det kan hænge sammen med klasseaftaler, og den nationale trivselsmåling.

Aftenens øvrige punkter drøftes uden elevdeltagelse…

Punkt 100) T: Aktuelle ledelsesdilemmaer iht. elevsager
De seneste måneder har få elevsager ryddet ledelsesbordet. Ledelsen fremlægger ledelsesdilemmaer iht. skolens ordensregler og antimobbestrategi.

  • Anitmobbestrategi og ordensregler virker. De taler ind i, at årsager og løsninger blandt andet skal findes i det store fællesskab.

  • Det tager en hel landsby at opdrage en ung.

  • Vi holder et menneskes/flere menneskers skæbne i vores hænder gennem vores beslutninger og handlinger. Det er et vilkår med flere perspektiver som alle skal belyses og inddrages.

  • Lovgivning, antimobbestrategi, ordensregler på den ene side >< pres fra bla. forældre om behov for konsekvens og forandring NU

  • Hvilke forventninger har vi til hinanden og kender vi hinandens handlefelt?

  • Hvordan styrker vi samtalen om udfordringer i det store læringsmiljø uden at det bliver en samtale om enkelte individer? 

Bestyrelsen peger på en tydeligere forventningsafstemning mellem skole og forældre. Skolen kan med fordel tydeligere give udtryk for værdisæt og børnesyn, og herigennem give indtryk af hvad skolen er og skal. 

Når presset kommer stærkt til udtryk, er det ofte tegn på, at man er fyldt op. Processer tager tid og det er sjældent muligt at kommunikere om personfølsomme oplysninger. I disse situationer kan det være hjælpsomt, at forældregrupper har indtryk af og oplevelse af, at skolen værdsætter fællesskabet, og er optaget af, at alle børn lykkes med at få en uddannelse og lign.

Punkt 101) B&D: Kontaktforældrearrangement dato og evt. ideer til indhold
Der skal fastsættes dato og aftales første kommunikation til forældrerådene/skolens forældre. Evt. ideer til indhold kan fremsættes. Vi har tidligere talt om trivselskommissionens 7 opfordringer til forældreskabet
Punktet udskydes, og Morten har info skriv med til næste gang, hvor datoen også revideres.

Punkt 102) Status på revidering af skolehjemprincippet ved arbejdsgruppen 
(Louisa, Lene, Christine og ledelse) 
Gruppen skal først mødes igen forud for bestyrelsesmødet, så der vedlægges ikke bilag til dagsordenen.
Gruppens arbejde fremlægges på mødet.
Punktet udskydes og gruppen mødes igen op til næste bestyrelsesmøde.

Punkt 103) Evt. 
Opfølgning på sidst: Kantinekøen er ikke blevet længere – tværtimod går ekspeditionerne hurtigere med kortbetaling, klippekort og kontanter.
Forslag til arbejdet med trivselsmåling holdes op imod klasseaftaler i forhold til trivselsmålingen. Bestyrelsen gerne høre nærmere eksempelvis fra et par klasser. 

***