Princip om undervisningens organisering

Herunder:

• Elevernes placering i klasser
• Holddannelse
• Elevernes undervisningstimetal
• Skoledagens længde
• Skemalægning
• Vikardækning
• Undervisningsdifferentiering
• Tema og projektforløb
• Lektiehjælp og faglig fordybelse
• Motion og bevægelse
• Udbud af valgfag i udskolingen
• Supplerende undervisning og specialundervisning på skolen
• Fagenes fordeling på klassetrin
• Understøttende undervisning
• Åben skole

Formål:

• Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, trivsel, fysisk og mental sundhed samt oplevelse af at være en del af et meningsfyldt og inkluderende fællesskab.

Mål:

• At eleverne i Skovvangskolens almenklasser som minimum følger kommunens niveau på det faglige niveau målt på nationale test og prøveresultater.
• At eleverne i Skovvangskolens specialklasser tager afgangsprøve i et eller flere af folkeskolens fag.
• At eleverne på Skovvangskolen som minimum følger kommunens niveau i den nationale trivselsmåling.
• At Skovvangskolen støtter elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, så eleverne er bedst muligt rustet til livet efter grundskolen i al dets mangfoldighed. Herunder livet som borger i et demokratisk og åndsfrit, internationalt, nationalt og lokalt samfund.

Elevernes placering i klasser [Folkeskoleloven, § 25]

• Skolen tilstræber, at der på klassetrinnet dannes klasser med ligelig fordeling af eleverne i forhold til køn, bopæl i skoledistriktet og elevens kendte styrker og udfordringer.
• Skolen tilstræber gennem samarbejde med de institutioner, der afleverer børn til førskolen, at danne sig indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige klassedannelse.
• Skolen tilstræber at orientere og høre skolebestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet eller pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser.

Holddannelse [Folkeskoleloven, § 25a]

I enhver læringssituation skal fællesskabet være det bærende element. Det et skal forstås bredt og kan derfor fremtræde i forskellige former f.eks. som en klasse, et hold eller en årgang.

Princippets udmøntning

• I hele skoleforløbet kan der veksles i organiseringen mellem det bærende element i læringsfællesskabet og holddeling i varierende læringsfællesskaber af kortere eller længere varighed.
• Holddeling kan anvendes som redskab til at fremme den enkelte elevs faglige, kreative, sociale og fysiske kompetencer.
• Holddeling må ikke medvirke til permanent at niveaudele eleverne.
• Det tilstræbes, at det over skoleåret foretages evaluering af holdsammensætninger.

Elevernes undervisningstimetal

• Skolen tilstræber, at undervisningstiden ikke væsentligt overskrider minimumstimetallet. [Folkeskoleloven, § 14b]

Skoledagens længde

• Skolen tilrettelægger så vidt muligt elevernes skoledage, så undervisningen i indskolingen ligger i tidsrummet 8.00-14.00, på mellemtrinnet i tidsrummet 8.00-14.45 og i udskolingen i tidsrummet 8.00-15.15. [Notat fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om skoledagens længde]

Skemalægning

• Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag.
• Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise.
• Skolen tilstræber, at skemaet og evt. skemaændringer er kendt af elever, forældre, skolens medarbejdere, ledelse og relevante samarbejdspartnere.
• Skolen tilstræber, at skoledagen planlægges, så der er mulighed for aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter.

Vikardækning

• Skolen tilstræber et højt fagligt niveau i undervisningen ved vikardækning.
• De yngste elever gives ikke fri uden forudgående varsel til hjemmet, og uden at der tilbydes pasning/tilsyn.
• På mellemtrinnet og i overbygningen prioriteres ydertimer lavere end elevernes øvrige timer.
• Overbygningselever kan gives fri, såfremt det ikke er muligt/hensigtsmæssigt at dække sammenhængende timer inde i skemaet.
• Der føres altid tilsyn med klasser, som det ikke har været muligt at dække med vikarer, og som ikke har fået fri.
• Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær.
• Skolen tilstræber at orientere om længerevarende fravær så hurtigt som muligt.

Undervisningsdifferentiering

• Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger.

Tema- og projektforløb

• Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb muliggør samarbejde på tværs af årgange og klassetrin.
• Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb fastlægges i skolens årsplan inden skoleårets begyndelse.
• Skolen tilstræber at inddrage forældre og andre med særlig viden om emnet i både planlægning og gennemførelse af tema- og projektforløb.
• Skolen tilstræber at informere hjemmene i god tid om tema- og projektforløbenes formål, indhold og organisering og om eventuelle ændringer i elevernes mødetid.
• Skolen tilstræber, at der i organiseringen af tema- og projektforløb tages specielt hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur.

Lektiehjælp og faglig fordybelse [Folkeskoleloven, §15,§ stk.§ 2]

• Skolen tilstræber at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse i både den faglige og den understøttende undervisning.

Motion og bevægelse [Folkeskoleloven, § 15, stk. 1]

• Skolen tilstræber, at motion og bevægelse inddrages hver dag i både den understøttende og fagopdelte undervisning.
• Skolen tilstræber, at motion og bevægelse i undervisningen er varieret, sjovt for eleverne og har et pædagogisk formål.

Valgfag i udskolingen [Folkeskoleloven, § 9]

• Skolen tilstræber, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt i valgfagene.

Specialundervisning, herunder supplerende undervisning

• Hvis der findes behov tilstræber kolen at samarbejde med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning og specialundervisningen.
• Skolen tilstræber at bruge de specialpædagogiske kompetencer i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.
• Skolen tilstræber, at personalet, der varetager den supplerende undervisning, lever op til de samme kvalifikationskrav, som gælder for specialundervisningen. [Specialundervisningsbekendtgørelsen, § 17] og [Folkeskoleloven, § 3a]
• Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der får supplerende undervisning eller specialundervisning, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid. [Specialundervisningsbekendtgørelsen, § 12] og [Folkeskoleloven, § 5, stk. 5]

Fagenes fordeling på klassetrin

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at der også skal gives undervisning i et fag på et andet klassetrin end det, folkeskoleloven foreskriver, må skolebestyrelsen fastsætte principper for, hvordan det håndteres på skolen. Læs om fagene i folkeskolen her. Folkeskoleloven, § 5, stk. 4

Understøttende undervisning

Den Understøttende Undervisning skal:

• Tilbyde forskellige/alternative måder at lære på
• Give eleverne mulighed for fordybelse (blandt andet i forskellige emner og faglig fordybelse)
• Udfordre eleverne, elevernes evner, interesser og kreativitet

Den åbne skole

Den åbne skole betyder, at skolerne samarbejder med det omgivende samfund.
Samarbejdet skal bidrage til en varieret skoledag og understøtte den enkelte elevs læring, trivsel og dannelse.

• Det tilstræbes, at samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund styrker elevens interesser og motivation for skolearbejdet.
• Det tilstræbes at samarbejdet både bidrager til elevens dannelse og at deltagerne oplever gensidig kvalitet og gavn af samarbejdet.
• Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere f.eks repræsentanter fra foreningslivet, kulturinstitutioner og virksomheder i undervisningen kan ske ud fra vurderingen af, at deres deltagelse højner kvaliteten, og de bidrager med kompetencer, som ikke er på skolen.
• Der forsøges oprettet en forældrebank, samt eventuelt en oversigt over venskabsvirksomheder, til understøttelse af den åbne skole.

Tiltag, ansvar og tilsyn:

1. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
2. Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

De formelle rammer:

Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 44, stk. 2, at ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser.”

Godkendt 14. oktober 2021

Signe Halphen, Formand