Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skovvangskolen og logo
Mobil menu

Udskoling

Skovvangskolen; en almen folkeskole med et twist. 

Link til folder om udskolingen

Kort fortalt er Skovangskolens udskoling rodfæstet i sætning “Plads til alle, men ikke til alt”. 

Det at gå i skole handler om at bevæge sig som menneske og bevæge andre, mens man samtidigt bliver så faglig dygtig, som man evner. Vi skal ikke kunne det samme, men turde tro på, at det vi kan er godt nok, og at det går hånd i hånd med den indsats, man leverer. Det handler om at ville noget, og det handler om at tage ansvar for sig selv. Det handler om at man tør være sig selv og træde i karakter. 

Derfor skal vi alle bidrage med at skabe et læringsmiljø, som er:

  • Trygt

  • Positivt

  • Anerkendende

  • Ligeværdigt

Og for at det kan lykkes forventer vi følgende af hinanden:

God pli/opførsel 

  • Finger på pulsen i forhold til at omgås hinanden - selvkontrol

  • At man udviser empati og navigerer ud fra samvittighed 

  • Tager ansvar og udviser ansvarlighed

  • Er lydhør

  • Har en god sproglig omgangstone

  • At man passer på sig selv og hinanden

En mere detaljeret beskrivelse:

Udskolingen på Skovvangskolen er en 2-sporet udskoling, ydermere er der et 10. klasses center, som dog har sin egen matrikel i Hammel by. Skovvangskolen har også specialklasser, som primært består af elever fra hele Favrskov kommune. Eleverne i specialklasserne er placeret i klasselokaler der fortrinsvist ligger i det afsnit af skolen, hvor eleverne aldersmæssigt hører hjemme.

På papiret er Skovvangskolen en almindelig almen folkeskole, men når man dykker dybere ned, bliver det tydeligt, at skolen har en særlig attraktiv profil. I udskolingen kan du blandt andet som elev aktivt tilvælge enten Idrætslinjen. Diagonallinjen eller Kunst & Design- linjen. Det er 4 timer ugentligt i perioder, hvor man kan fordybe sig i en passion eller blive udfordret på anden vis. Vi tror på, at linjerne er en stærk medvirkende faktor til at højne motivationen blandt vores elever, hvor medbestemmelse pludselig bliver et aktivt valg i hverdagen.   

Det handler om bevægelse på Skovvangskolen, men bevægelse i en bred forstand (trivsel, læring, fællesskab og sundhed). Bevægelse handler ikke blot om den fysiske del, men i lige så høj grad også om den mentale bevægelse samt at blive bevæget i samspil med andre. Vi tror på, at alle som har berøring med Skovvangskolen har ret til at blive bevæget inden for de 4 områder, men også pligt til at muliggøre det for andre.

At udvikle sig som menneske er en livslang rejse, hvor dannelse og uddannelse går hånd i hånd, og derfor spiller folkeskoletiden en særlig rolle i vores liv, da dens fornemmeste opgave er at give kundskaber og færdigheder, der forbereder til videre uddannelse og giver lyst til at lære mere. Udviklingen skal ske i den enkeltes tempo og formåen, men vi tror på, at den udvikling kun sker, hvis vi gradvist øger ansvarligheden over for den enkelte. Man kan sammenligne det med en marionetdukke, som holdes oppe af de vigtigste personer i den unges liv. Vi har alle fat i styrepinden, men har også forskellige opgaver, der skal løses. Fælles er dog, at vi aldrig slipper ansvaret, før vi tror på, at benene kan bære. Når Skovvangskolen slipper de unge, er målet, at de står klar til videre uddannelse som hele mennesker. Nogle står solidt, andre mere usikkert, og der kan også være enkelte, som vi ikke klipper den sidste snor på, før de er helt klar. 

Skovvangskolen danner og uddanner hele unge mennesker, og for at dette kan lykkes kræver det, at man er bevidst om sit værdimæssige ståsted. Et altafgørende parameter er, at der er tæt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde omkring vores unge mennesker. Det kræver først og fremmest, at de gensidige forventninger er afstemt.

Man kan hænge sin hat på, at vi mener, at der er plads til alle, men ikke til alt. Det er en nem huskesætning, som man kan styre efter i dagligdagen; altså en anerkendende tilgang til det enkelte menneske...