Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat skolebestyrelse 2026-09

Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 10. september 2026
O: Orientering,
D: Drøftelse,
B: Beslutning,
T: Tilsyn

Deltagere: Anette Stampe Schjødte, Louisa Goul Tøttrup, Christine Tram Widmer, Siri Vad Avlund, Katrine Stjernholm Thøgersen og Mads Rugholm Simonsen. Mette Højgaard Madsen. Louise Haarup Bendixen. 
Afbud: Jennifer Lynne Hime-Laurberg, Charlotte Knop Jensen, Karin Hvas Iversen. Elever deltager ikke i dagens møde.

Dagsorden
Punkt 1) B: Godkendelse af referat fra sidst 
Referatet udsendes efter et møde og der kan kommenteres på fejl eller mangler skriftligt. 
Ved opstart på bestyrelsesmøde er referatet således godkendt.

Punkt 2) O: Orientering 
Medarbejderrepræsentanter: Den store læsedag den 8/9, hvor venskabsklasser samarbejdede om et eventyr. Vi anbefaler, at I går forbi udstillingen i kantinen.
Skoleledelsen: Bemanding i 03, bemanding i skolens ledelse, aftale med arbejdstilsynet.

Punkt 3) B: Konstituering af skolebestyrelsen blandt de forældrevalgte 
Bilag: Skolestyrelsesvedtægt for Favrskov Kommune (særligt side 18 vedr. valg og mødeaktivitet i skolebestyrelser)
Bilag til orientering: Skolebestyrelsens arbejde (Hæfte 1 fra Skole og Forældre)
Bilag til orientering: Den kommunale børne og ungepolitik kan læses her.

Christine valgt til forperson. 
Louisa er valgt til næstformand.
Nyhedsbrev fra skole og forældre sendes fra skolens kontor til forældre i bestyrelsen.
Skole og forældre holder webinar om skolebestyrelsesarbejdet den 23/9 kl. 19-20, som forældrerepræsentanter kan deltage i.

Punkt 4) B: Fastsættelse af datoer på skoleårets bestyrelsesmøder 
Bilag: Udkast til skoleårets møder, herunder dato på dialogmøde.

Datoer er justeret og overblikket sendes ud sammen med referatet.
Vi aftaler, at følgende forældrerepræsentanter deltager i;

  • Tale til medarbejder på lærernes dag mandag den 5/10. Christine kl. 9.45

  • Ansættelsessamtale af pædagogisk leder special første runde tirsdag den 10/11 fra kl. 11.45. Kathrine deltager

  • Dialogmøde tirsdag den 10/11 kl. 19-21. Vi aftaler på oktober mødet, hvem der kan deltage.

  • Ansættelsessamtale af pædagogisk leder special anden runde mandag den 16/11 fra kl. 13.45. Kathrine deltager

  • Skoleudviklingssamtale onsdag den 16/12 kl. 14-15.30. Vi aftaler på oktober eller november mødet, hvilke 1-2 forældrerepræsentanter der kan deltage. Ledelsen udvælger tema til skoleudviklingssamtalen.

Punkt 5) D&B: Skolebestyrelsens årshjul 26/27 
Bilag: Udkast til Skolebestyrelsens årshjul 26/27

Justeret og medtages på næste møde. 

  • Forperson og skoleleder vender inden næste møde indhold på aktuelle temaer i årshjulet. 

Punkt 6) O: Opfølgning på forældremøder i august/september 
Møder på førskolen i juni og i august/september 0. og 4. og 7. årgang. 
Det giver mening at bestyrelsen understreger det gode forældresamarbejde forud for et forældrerådsvalg. 
Datoer på forældremøder kan med fordel meldes ud i bedre tid end midt/slut august.
Skolerejsen nævnes både på 0. 4. og 7. årgang, da der kan være kommet nye forældre til. 

  • Kontaktforældre/forældreråd samt beskrivelse af opgaven sættes på til et af de kommende bestyrelsesmøder. 

  • Hvor meget og hvor lidt skal der ligge i klassekassen. Skolebestyrelsen kan have anbefalinger, men hverken bestyrelse eller lærere kan ensrette forældrenes engagement i de forskellige klasser. 

  • PowerPoint til de fire forældremøder udarbejdes med fordel inden for nærmeste fremtid af forældrerepræsentanter, så PowerPoint matcher en progression i skolehjemsamarbejdet.

Punkt 7) D&B: Høringssvar til det kommunale budget
Bilag: Link til det kommunale budget finder I her. Der er dels et samlet budgetforslag, som overordnet giver indblik i opbygning og indhold. Det forventes at skolebestyrelsen afgiver høringssvar på Børne- og Skoleområdet. I linket finder I også de tre blokke reduktion, udvidelse og anlæg. Her findes beskrivelser vedr. vores område under ”noget med 300” ex R-301, U-301, A-301. Der er deadline for indsendelse af høringssvar tirsdag den 15. september. Alle høringssvar skal fremsendes elektronisk.
Bestyrelsen drøftede flere relevante budgetforslag og skoleleder forklarede skolernes tildelingsmodel jf. notat fra budgetmateriale. 

  • Forperson sender høringssvaret rundt til godkendelse i bestyrelsen. 

  • Skoleleder videresender skolebestyrelsens høringssvar tirsdag den 15/9.

Punkt 8) Evt.