Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Invest In Play

Invest in Play (IIP) er en metode til at understøtte børn og unges trivsel og udvikling i familiens fællesskab, og er oprindelig udviklet til forældre med støtte fra Lego Fonden og ADHD foreningen. 
Filosofien i IIP er, at forandringen starter hos de voksne. Derfor har vi på Skovvangskolen igangsat et flerårigt udviklingsprojekt i samarbejde med PPR med fokus på at kvalificere den pædagogiske praksis og omsætte vores fælles børnesyn til konkrete handlinger i hverdagen. 

Vi ønsker at styrke medarbejdernes handlemuligheder og skabe deltagelsesmuligheder og privilegerede positioner for alle børn i skolens fællesskaber – på tværs af almenområdet, specialklasserne og SFO. Vi er optagede af, hvordan vi kan skabe et fælles pædagogisk sprog, en stærkere sammenhængskraft og et tydeligt fagligt afsæt for den praksis, personalet møder børnene med hver dag. Vi arbejder med metoderne fra Invest In Play, da modellen både er praksisnær, tilgængelig og rettet mod inkluderende læringsfællesskaber. 

Vi tror på:

  • Både børn og voksne har brug for at være en del af betydningsfulde fællesskaber,
     - derfor har vi alle en opgave i at muliggøre det for hinanden.
  • Børn gør det godt, hvis de kan,
     - derfor justerer vi praksis for bedre deltagelsesmuligheder.
  • Børn er mere ens end forskellige,
     - derfor sættes fælles rammer så mestring er muligt for alle.
  • Alle børn har et perspektiv selvom de ikke nødvendigvis har ord for det,
     - derfor forholder de voksne sig åbne og nysgerrige til ”barnets stemme”.

Du kan læse mere herunder ved at klikke på linket til "IIP Vejledningshæfte til pædagogisk personale".

 

Dokumenter