Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 20/11-2024

Skolebestyrelsesmøde onsdag den 20/11 2024 - referat:

Næste møde: 12. december  
O: Orientering  
D: Drøftelse  
B: Beslutning  
T: Tilsyn

Tilstede: Morten Søding Sørensen, Louisa Goul Tøttrup, Lene Harving Lindrup Hindkjær, Nina Sørensen Kloster, Anette Stampe Schjødte, Christine Tram Widmer, Siri Vad Avlund, Charlotte Knop Jensen, Marianne Toft Pedersen, Leo Emil Brixen, Jesper Hother og Louise Haarup Bendixen.

Fraværende: Ellen Reunert.

26. B: Godkendelse af referat fra sidst (2 min)

  • Referatet er godkendt.

27. O: Orientering

  • Bestyrelsesformand: Morten holder liv i møde om tildelingsmodellen.   
    Elever: Elevrådet står for juleklippedag med pyntning og kåring af juledøre slut november. Minirådet er kommet igang.   
    Medarbejderrepræsentanter: Lis og Anita takker for gave ved deres 25 års jubilæer. Personale er presset på dækning ved fravær. Fantastisk gallafest for udskolingen i sidste uge.   
    Skoleledelse: Trivselsmåling og psykisk APV, uheldigt sammenfald af meget fravær/vikar, afsked med sekretær.

28. D: Sparring på udarbejdelse af princip for mobiltelefoner, skærme og andre digitale medier Bilag

  • Udvalget (Morten, Siri, Louisa, Christine og Jesper) ønsker at opdele princippet i 1) mobiltelefoner, og 2) skærme og digitale medier i læringsrummet. Udvalget har opmærksomhed på en inddragende proces.   
    Bestyrelsen har nedenstående kommentarer.   
    Princippet skal være gældende for hele skolen, så der er sammenhæng også ved overgange mellem afdelinger.   
    Det skal håndhæves på tværs af klasser. Pt opleves det, at nogle klasser går imod det ellers aftalte for afdelingen.   
    Det er en hjælp til lærerne, at der er konkrete og tydelige retningslinjer.   
    Ved særlige aftaler ex også i special er det særlig svært at håndhæve.   
    Ensartethed gør det også nemmere for eleverne, fordi det er ens for alle.   
    Det tager noget tid før tingene bliver almen gyldige. Det kan gøre det særligt svært de steder, hvor kuturen har været end princippet peger på.   
    Pointen med princippet for afgrænsning af brugen af mobil i arbejdstiden er at skabe samhørighed blanddt børn og voksne omkring noget andet end telefonen.   
    Vil det give særlige udfordringer for 10. klasse?   
    Opmærksomhed på, at forældrenes opgave og opbakning også tydeliggøres.   
    Skal telefonen afleveres eller bare være i tasken?   
    Eleverne tænker, at det bliver for svært, hvis telefonen bare ligger i tasken.   
    Bestyrelsen bakker op om, at der laves princip for mobiltelefon. Skærme og digitale medier skal gerne startes op i medarbejdergruppen, da det primært drejer sig om læringsrummet.

29. D&B: Lukkeuger i sommerferien 2025 (20 min)

  • Søndervangskolen har tilkendegivet, at Skovvangskolen er velkommen hos dem, hvis vi ønsker at flytte feriepasning dertil for 2 uger i sommerferien. Søndervangskolen har ikke behov for eller ønsker ikke en egentlig fællespasning.   
    Vi mangler en tilbagemelding fra personalet på Skovvangskolen efter udmeldingen fra Søndervangskolen.   
    Bestyrelsen er optaget af, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Obs. på reminder og mulighed for justering.   

    Selv har vi ændret praksis mellem jul og nytår, hvor forældre skal melde direkte ind til afdelingsleder ved behov for pasning. Den håndholdte version forventes, at ramme det faktiske behov, og dermed undgår en tilmelding for en sikkerheds skyld, som vi ellers får.   
    Bestyrelsen finder det sympatisk for brug af ressourcer til gavn for alle børn, at der skal spørges om individuel pasning mellem jul og nytår. Det kan være fint at gøre igen i de to af sommerferieugerne.   

    Punktet tages op igen, når eget personale har givet en tilbagemelding på deres ønske under de vilkår, som kan aftales med Søndervang.

30. O&B: Stillingsopslag og samtaler. Ønsker forældrerepræsentant at deltage?

  • Bestyrelsen ønsker at repræsentere forældrene ved samtaler den 17/12 til pædagogstillingen.   
    Udvælgelse af kandidater 13/12 sker kun af medarbejdere. Christine vil gerne repræsentere bestyrelsen. Hun tilbyder at læse med i ansøgninger og skrive sine kommentarer ind. Kommentarerne kan benyttes under udvælgelsen.    

    Bestyrelsen vurderer ikke, at de skal deltage i samtalerne til sekretæropgaverne.

31. O: Opfølgning på dialogmøde om dele af Folkeskolens kvalitetsprogram

  • Kvalitetsprogrammet er ret omfattende og forventes implementeret gradvist fra 24/25 og flere år fremover.   
    Juniormesterlærer, forkortede skoledag, mulighed for karakterer i 6+7. klassetrin var tre hovedområder, som Favrskov havde udvalgt.   
    Juniormesterlærer, og mulighed for karakterer i 6+7. klasse blev foldet ud til bestyrelsesmødet.   
    Bestyrelserne i Favrskov inddrages til dialogmøder herom igen i foråret.   
    Programmet forventes endelig behandlet december 2024, hvorefter det skal vedtages i folketinget i første halvår af 2025. Derefter skal UVM udgive vejledninger for de enkelte områder.

32. B: Dato og forslag til indhold til kontaktforældremøde

  • Sundhed, mobilpolitik.   
    Det kan være hensigtsmæssigt at få input til mobilpolitk, og måske dele af andre sundhedsaspekter, som kan munde ud i en evt. sundhedspolitik.   
    Kontaktforældremøde tirsdag den 18/3 kl. 19-21   
    Bestyrelsesmøde mandag den 24/3 (flyttet fra den 17/3)

33. Evt.

  • Orientering om beredskab og antal personer i kantine.